SAMARBEJDSPARTNERE

Jeg brænder for at levere løsninger af høj kvalitet inden for mit fagområde, og en del af det at skabe gode resultater indebærer, at jeg lejlighedsvis samarbejder med eller henviser til dygtige samarbejdspartnere. Derfor betyder det meget for mig at være en del af et stærkt netværk af dygtige fagfolk, som hver især bidrager med deres unikke kompetencer. Det er mennesker, hvis værdier, ekspertise og professionalisme jeg oprigtigt kan stå inde for – og som jeg med glæde arbejder sammen med, når behovet opstår.

LENE UHRENHOLDT

Lene er erhvervspsykolog og coach og arbejder med mange aspekter af arbejds- og organisationspsykologien, såsom ledersparring, talentudvikling, karrierecoaching, stresscoaching, samarbejde i og omkring grupper, samt organisationsudvikling. Lene er erfaren testbruger og er bl.a. certificeret i personlighedstestene NEO PI-3 og DiSC.

”Jeg brænder for at bidrage til, at mennesker folder deres potentialer ud og lever det liv – og arbejdsliv – som de drømmer om. Og for at arbejdspladser rummer mulighed for udfoldelse af de kreative menneskelige potentialer, der både giver positivt udslag på bundlinjen og trivsel i det daglige. I mig får du en positiv og konstruktiv samarbejdspartner – der udfordrer, støtter og peger på nye veje frem, altid i din drøms tjeneste. Jeg samarbejder ofte med Ditte Bridstrup om opgaver funderet i personlighedstests, fx i talentprogrammer eller større grupper/organisationer, der ønsker et fælles udgangspunkt/sprog for de forskelligheder, de oplever i det daglige samarbejde”

– Lene Uhrenholdt

METTE HOLMGAARD

Mette er udviklingskonsulent, forfatter og konfliktmægler med speciale i samarbejde, trivsel og samtalekultur. Hun arbejder med både ledere og medarbejdere på tværs af brancher og hjælper arbejdspladser med at styrke dialogen, forebygge konflikter og skabe en kultur, hvor ting bliver sagt – på en ordentlig måde.

Hun er certificeret i personprofiler fra PeopleTools og trivselsmålingen GAIS og har mange års erfaring med lederudvikling, teamprocesser og trivselsforløb.

“Jeg brænder for at inspirere ledere og medarbejdere til mod, tydelighed og nysgerrighed i deres samtaler – især når det er svært. For mig handler god kommunikation om, at vi hver især tager ansvar for at skabe tillid, forståelse og fælles retning.

Jeg deler mange faglige værdier med Ditte Bridstrup og ser frem til at kunne samarbejde om forløb, hvor hendes psykologiske indsigt og testværktøjer kan kombineres med min praksisnære tilgang til dialog, trivsel og samarbejde.”

– Mette Holmgaard